Annonce

Annonce

Brev:

Madproblemer - 3 år


6. oktober 2010

Alder:
3 år

Madproblemer - 3 år

Hej Helen

Min søn bliver 3 år i denne måned og vi har siden han startede med skemad haft vores op- og nedture med mad. Lige som vi synes, at det går godt, så kommer der en periode, hvor det går dårligt.

Dels spiser han helst kun nogle bestemte ting, han vil nødigt smage nyt, spiser stort set aldrig, hvis tingene ikke er som de plejer – hvis vi f.eks. spiser hos bedsteforældrene, men værst er sådan set, at han kan nærmest strejke med mad – selv om han faktisk er sulten. Nu er han lige begyndt i børnehave og indtil videre vil han kun spise frugt og grønt – altså intet brød eller lune retter. Pædagogerne siger, at han bliver ked af det hver gang, de siger, at det er spisetid.

Herhjemme har vi forsøgt forskellige metoder. Da han var lidt yngre, sagde lægen til os, at det vigtigste var at han spiste – om så det var det samme hver dag. Så en periode gav vi ham som oftest rugbrød, når han ikke ville have andet. Men selv det spiste/spiser han ikke for godt af. Så har vi forsøgt flere gange at lade ham være, på den måde at forstå, at vi ikke vil presse ham og hvis der var noget han ikke ville have, måtte han bare lade det stå. Dette resulterede i, at han ikke spiste meget og tit spurgte efter f.eks. en bolle senere.

Senest har vi egentligt haft gode erfaringer med at sige til ham, at han skal spise det på tallerkenen – og så har det altid været noget han kunne lide. Men disse måltider tager så omkring en time, men mit indtryk har dog været, at vores søn har været glad og også spist op. Hvilket jeg også har ...


Annonce

... kunnet se på hans vægt, som endelig steg lidt.

Nu er jeg dog blevet meget i tvivl om at presse ham igen – dels fungerer det ikke så godt længere og dels er jeg bange for at give ham rigtige dårlige oplevelser med mad, da det af og til ender i gråd. Vi har dog aldrig oplevet, at han bliver ked af det, når vi skal til bords – som åbenbart er tilfældet i børnehaven.

Generelt er han en meget aktiv dreng, men er lige til den lille side både i højde og vægt, så han skal jo helst have noget mad, der er sundt og nærende. Jeg vil gerne høre din mening og dine forslag til hvordan vi kommer videre? Jeg har selv store bekymringer omkring dette, hvilket smitter af på mit humør og jeg føler mig faktisk helt stresset over det.

Nu har vi fået en dreng mere, som er 5 mdr. og jeg er begyndt på grød. Synes egentligt det startede ret godt ud, men de sidste par uger, er han også begyndt at være svær at give grød, hvilket jeg dog gør 2 gange om dagen. Han er dog ikke større end, at jeg så bare ammer ham. Jeg er dog bekymret for at løbe i den samme mad-problematik med lillebror og vil gerne komme rigtig godt fra start med ham.

Han er ligesom storebror også til den lille side og sundhedsplejersken synes, at han tager lige lidt nok på – præcis som storebror – så ser jo et mønster. Dog er han den gladeste og mest smilende baby – men det skal han jo også blive ved med at være. Kan du give mig nogle gode start-tip med mad – både i forhold til hvad, hvordan og hvor meget i forhold til hans alder.

På forhånd tak.
En frustreret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce